Ro i hovedet og en skarp kniv

Alle, der har stået i et køkken, kender øjeblikket: Bonnerne hober sig op, panderne syder, og nogen råber efter tallerkener. Lige dér redder verdens skarpeste kniv dig ikke, hvis hovedet er alle mulige andre steder. En skarp kniv kræver en rolig hånd, og en rolig hånd kræver et roligt hoved.

Derfor træner jeg ikke kun kroppen, men også hovedet. Sådan ser det ud hos mig.

Meditation: at sidde stille med vilje

Meditation behøver ikke være kompliceret. I sin enkleste form sætter du dig, trækker vejret og lægger mærke til, hvad hovedet har gang i. Tankerne kommer og går, og hele opgaven er at opdage dem og vende tilbage. Det minder meget om forberedelserne i et køkken: ikke spor glamourøst, temmelig ensformigt og grundlaget for alt det, der kommer bagefter.

Åndedræt: et pusterum før travlheden

Vejrtrækningen er det eneste værktøj, du altid har med dig – i køkkenet og alle andre steder. Åndedrætsøvelser handler i bund og grund bare om at lægge mærke til den med vilje. Jeg holder af dem, fordi det er det mest mobile værktøj, jeg kender: intet udstyr, ingen slibesten, intet abonnement.

En fornuftig regel: Lav åndedrætsøvelser et sikkert sted, siddende eller liggende. Aldrig i vandet, aldrig bag rattet og aldrig et sted, hvor det kan være farligt at blive svimmel.

Læsning: én ting, hele vejen igennem

Læsning er det modsatte af at scrolle. En bog beder dig om at holde fokus på én ting et stykke tid, og nu om dage føles det som en luksus. Kogebøger tæller selvfølgelig, men på det seneste har min nysgerrighed bevæget sig langt ud over køkkenet – hen mod hjernen og kroppen.

Mad og hjerne: mit nyeste nørderi

Jeg er kok, så mad er min hjemmebane. Det nye er, at jeg er blevet noget af en nørd, når det gælder, hvad der sker efter måltidet: ernæring og hjerneforskning. Jeg lytter til podcasts som Huberman Lab og læser alt, hvad jeg kan få fingrene i, og jo mere jeg lærer, jo mere går det op for mig, hvor meget der stadig er at lære.

Du får hverken sundhedsløfter eller kostplaner fra mig. Jeg er nybegynder på de områder, og der er rigeligt med skråsikkert vrøvl på nettet i forvejen. Til gengæld har det gjort mig endnu mere nysgerrig på det grundlæggende: gode råvarer, lavet med omhu og spist sammen med nogen, man holder af. Mad som brændstof og mad som glæde. Som kok synes jeg ikke, man behøver at vælge.

Hvor kniven kommer ind i billedet

Der er en grund til, at jeg elsker at slibe knive. Jævne strøg, en fast vinkel og den samme bevægelse igen og igen, indtil æggen sidder, som den skal. Man kan ikke skynde sig igennem det, og man kan ikke gøre det ordentligt med hovedet et andet sted. På en måde er det meditation med en slibesten.

Har du lyst til at prøve, finder du min slibemetode på riceknife.dk. Jeg har selv grundlagt RiceKnife, så jeg er ikke neutral – men jeg har lagt meget af mig selv i den metode. Vil du have det grundlæggende på plads, så start med min guide til pleje af en damaskuskniv.

Kok, ikke læge

Jeg er kok, ikke læge, så det her er det, jeg selv gør – ikke rådgivning. Overvejer du at lægge din kost om, eller har du en sygdom, så tal med din læge eller en klinisk diætist først.

Ro i hovedet, skarp kniv, god mad. Det er hele opskriften.